Gå til indhold (Tryk Enter)
Siden er en del af Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademi Aarhus
Søg
View in English
  • Forside
  • Studerende på videregående uddannelse
    • Systemer og selvbetjening
    • Canvas
    • Eksamen
    • Studie- og karrierevejledning
    • SU- og SPS-vejledning
    • Praktik og job
      • Praktik
      • Studiejob
      • Job som nyuddannet
    • It-vejledning
    • Rejs ud
    • Netværk og råd
    • Studiefaciliteter
  • Deltager på efteruddannelse eller kursus
    • Canvas
    • Faciliteter og praktisk info
    • Eksamen
    • It-support
    • Bibliotek og boghandel
    • Events, konferencer og netværk
    • Hold kontakten med os
    • Kontakt
  • Studiestart på videregående uddannelse
    • Information om din uddannelse
      • Automationsteknolog
      • Datamatiker
      • It-teknolog
      • Laborant
      • Multimediedesigner
      • Professionsbachelor i it-arkitektur
      • Professionsbachelor i it-sikkerhed
      • Professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi
    • Sådan søger du SU og SPS
    • Opret password og log på
      • Interne it-systemer for studerende
    • Mød tutorerne
    • Spørgsmål og svar
  • Forside
  • Studiestart på videregående uddannelse
  • Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

Pladsen på uddannelsen er først din, når du aktivt har sagt ’ja tak’ til den. Hvis du ikke gør det - eller siger ’nej tak’ - mister du pladsen.

Du skal acceptere din studieplads via beskeden ’Studieplads tilbudt’ på nemStudie inden 12. december kl. 23.59.

Når du har accepteret din studieplads, får du en ny besked ’Studieplads bekræftet’ i nemStudie med mere information om din studiestart.

De første uger på studiet er fyldt med sociale arrangementer, hvor du kan lære dine medstuderende - og de andre studerende på akademiet - bedre at kende.

Studiestartsprogram - events for alle nye studerende (pdf) - opdateret 4/12

Hold dig opdateret og få mere info på Facebook-siden "Basement Student Bar".

Der kan - udover disse fælles events - være planlagt aktiviteter specifikt for din uddannelse. Find info om det under din uddannelse her 

Vi vil gerne hjælpe dig bedst muligt i gang med dit studie her på Erhvervsakademi Aarhus. Derfor har vi sammensat et online intro-kursus til dig, som du kan gennemføre inden studiestart.

Kurset består af 4 moduler som hver tager ca. 20-30 minutter at gennemføre. Indholdet på kurset er bl.a. overgangen til det at være studerende på en videregående uddannelse, studievaner, motivation og faglige fællesskaber.

Kurset ligger klar til dig på Canvas i løbet af uge 4 - find det under navnet: Studiestartskursus.

Se her, hvordan du kommer på Canvas inden studiestart

Vi anbefaler, du prioriterer kurset - og herigennem hjælper dig selv til at være bedst muligt klædt på til din studiestart og dine år som studerende hos os. 

Digitalt kursus for dig som fx oplever koncentrations- og hukommelsesbesvær, har svingende energi og motivation eller har svært ved sociale og faglige fællesskaber.

StudielivPLUS kan tilgås her og kræver ikke log ind

Du skal have din egen computer med til undervisningen.

Se vores generelle anbefalinger til computeren her – og tjek også, om der er særlige krav til computeren eller dens programmer på netop din uddannelse.

Vi anbefaler en bærbar PC eller en Mac.

Tablets og Chromebooks kan ikke anvendes, da påkrævede programmer ikke kan installeres.

Krav til PC:

  • Processor: Intel i5 eller lignende/bedre
  • RAM: 8 GB eller mere
  • OS: Windows 10 eller nyere

Krav til Mac:

  • Processor: Intel i5 eller Apple M1 eller lignende/bedre
  • RAM: 8 GB eller mere
  • OS: Nyeste MACOS

Som studerende på Erhvervsakademi Aarhus får du gratis adgang til Microsoft Office-pakken på din computer. Se vejledning her

Inden studiestart skal du logge på vores it-systemer hjemmefra.

Du kan først logge på, når du får dit midlertidige password med Digital Post ca. 1 uge før studiestart.

Når du er klar til at logge på, kan du bruge video guides her

I løbet af studiestarten får du en grundig introduktion til akademiets it-systemer for studerende.

Får mere info om it-systemer for studerende på Erhvervsakademi Aarhus her

Når boglisterne er klar, ligger de under hver uddannelse her på siden.

Find den uddannelse, du skal starte på

Du kan købe dine bøger i FACTUM BOOKS, som har en afdeling på Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 30.

Vær opmærksom på, at der er klare regler for kopiering og deling af studiebøger. Se mere nedenfor.

Du får adgang til dit skema en uge før studiestarten, når du modtager dit midlertidige password fra os.

Dit skema ligger på den digitale læringsplatform, Canvas, som også kan findes via en app til både Android og iOs.

Du kan søge SU til uddannelsen.

Du kan tidligst søge fra 10. januar 2025.

Læs mere om SU her

Har du ADHD, autisme, angst, ordblindhed eller en anden form for funktionsnedsættelse? Så har du mulighed for at søge SPS (specialpædagogisk støtte). SPS er en kompenserende støtte, der gør det muligt for dig at gennemføre uddannelsen på lige vilkår med andre. Støtten kan fx bestå af hjælpemidler eller faglige støttetimer.

Hvis du har brug for SPS, så skal du kontakte os hurtigst muligt og allerede inden studiestart, så du får den bedste start på uddannelsen.

Læs mere om SPS her

Dit studiekort er dit ID under hele din studietid på Erhvervsakademi Aarhus. Studiekortet er også et nøglekort, der giver dig adgang til akademiets bygninger uden for normal åbningstid. Kortet skal desuden bruges ved print og kopiering.

Du kan også bruge dit studiekort, når du skal dokumentere over for andre, du er studerende – fx for at få studierabat i butikker, på museer, på barer og mange andre steder. 

I løbet af de første uger på studiet skal du - sammen med resten af dit hold - have taget foto til studiekortet i vores fotoautomat. Du får at vide i løbet af studiestarten, hvilken automat du skal bruge og hvornår, du skal have taget dit foto.

Studiekortene bliver delt ud pr. hold i uge 6.

Vi vægter gode studiefaciliteter højt. I alle vores bygninger er der mange muligheder for at sidde og studere – enten alene eller sammen med din gruppe. Som studerende får du adgang til akademiet med dit studiekort 24/7. 

Hos os vil du opleve både faglige og sociale arrangementer - fx kurser i at skrive en ansøgning, spændende foredrag, sportsaktiviteter og gode fester. Vi har en række årlige traditioner som Studiebold (indendørs fodbold), padelturneringer og Kapsejlads. Og hvis du gerne selv vil bidrage aktivt til og udvikle på studielivet hos os, så kan du melde dig på banen til både vores festforening, studieråd og akademiråd.

Og du skal selvfølgelig ikke snydes for en fredagsbar. I dagtimerne er vores kælderbar, Basement, åben som studielounge. Her kan I afholde gruppemøder, bruge stedet som læsesal eller bare hænge ud. Baren i Basement åbner torsdag og fredag kl. 11.30 med øl, drinks, musik og festlige aktiviteter.

Du holder dig opdateret om alle kommende events på Studieupdate, som du får adgang til ved studiestart.

Når du er optaget på en uddannelse hos os, har du mulighed for at søge merit.

Læs mere om merit her

Der er klare regler for kopiering og deling af studiebøger – uanset om det er egne trykte bøger, e-bøger eller lånte bøger. Her får du et overblik:

  • Du må skanne/kopiere 30 sider (dog max 20%) af en trykt bog, du har købt eller lånt
  • Du må printe 30 sider (dog max 20 %) af en e-bog, du har lånt - Du må printe en hel e-bog, du selv har købt hos en boghandler eller et forlag – dog kun til eget brug
  • Hvis du digitaliserer en trykt tekst, gælder de samme regler som for e-bøger
  • Du må dele digitale tekster (fx e-bøger eller scannede trykte tekster) med dine medstuderende via fx Canvas – men stadigvæk kun 30 sider (dog max 20%) af hele bogen
  • Husk at en e-bog, lyd-bog osv. har samme ophavsret som fx software. Dvs. din adgang til materialet er personlig. Det betyder at du ikke må dele hele materialet elektronisk (hverken gratis eller mod betaling)

Vær opmærksom på disse undtagelser:

  • Materialer fra Nota (biblioteket for syns- og læsehandicappede) må ikke deles
  • Materialer, hvor det eksplicit er nævnt, at materialet ikke må kopieres (fx Standarder fra Dansk Standard), så selvfølgelig ikke deles – heller ikke i trykt format

Bliv klogere på kopiering og deling af studiebøger her

Når du skal flytte til Aarhus for at studere, kan du søge en ungdoms- eller kollegiebolig via Ungdomsbolig Aarhus. 

Der findes desuden et stort privat boligmarked og en lang række private boligportaler, hvor du kan søge ledige boliger i Aarhus.

Erhvervsakademi Aarhus dækker over fire bygninger, der alle ligger tæt på tog, letbane og bus - og inden for 10 min. gang. De fire bygninger deler fællesfunktioner om fx bibliotek, kantine og fredagsbar.   

Se her, hvordan du finder vej til dit campus

En uge før studiestart får du igen en besked i nemStudie.

Der kommer efterfølgende også en mail til dig fra den administrative koordinator på din uddannelse med vigtig information om din studiestart. Du vil samtidig modtage besked med Digital Post om log in til vores systemer, som du skal logge på inden studiestart.

Efter studiestart opdateres denne side ikke længere. Du skal nu finde al info om uddannelsen og din studietid på vores intranet for studerende, Studieupdate. Se hvordan du logger på Studieupdate inden studiestart

Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte den administrative koordinator på din uddannelse. Du finder mail-adresse og telefonnummer under den enkelte uddannelse her

På vores intranet for studerende, Studieupdate, kan du finde svar på det meste ang. din studietid. 

Du kan desuden altid få hjælp hos:

  • Studie- og karrierevejledningen
  • SU- og SPS-vejledning
  • Internationalt kontor
  • Biblioteket
  • Dine undervisere - eller en anden medarbejder 

Kontakt os

Erhvervsakademi Aarhus
Sønderhøj 30, 8260 Viby J
Telefon: 7228 6000
Mail: info@eaaa.dk

CVR 31677971
EAN 5798000560307

  • Find medarbejder
  • Opdater dit cookie-samtykke
  • Tilgængelighedserklæring

Følg os

Facebook YouTube LinkedIn X (Twitter) Instagram