Inden første studiedag: Opret password og log på
Videoguides til it-systemer - inden/ved studiestart
Inden studiestart skal du oprette dig i vores it-systemer hjemmefra. Følg video-guides herunder.
1. Opret dit personlige password til erhvervsakademiets it-systemer
En uge før studiestart vil du modtage et midlertidigt password med Digital Post. Dette skal du bruge til at oprette dit personlige password, der vil give dig adgang til erhvervsakademiets IT-systemer. (Vær opmærksom på, at det midlertidige password kun skal bruges til, at oprette dit eget personlige password.)
Dit personlige kodeord skal bestå af mindst otte bogstaver eller tal.
Gå til siden https://mobil.eaaa.dk/ og følg videoguiden nedenfor. Vi anbefaler, at du gennemfører dette trin på din mobiltelefon.
Når du har oprettet dit personlige password, er du klar til at foretage nogle vigtige indstillinger.
Videoguide: Opret dit personlige password til erhvervsakademiets IT-systemer
Se den korte film på: https://youtu.be/svtqj3J2PRo
2. Tilføj mobilnr. i Studsys
I programmet Studsys kan du også tilføje dit mobilnr., så du kan modtage beskeder på sms.
Gå ind på https://studsys.eaaa.dk/ og følg videoguiden herunder.
Videoguide: Tilføj mobilnr. i Studsys
Se den korte film på: https://youtu.be/ufrxSY6AX3k
3. Gå på Studieupdate - intranet for studerende
Du er selv ansvarlig for at holde dig opdateret på Studieupdate, intranettet for studerende: https://studieupdate.eaaa.dk/
Du skal logge på først. Det er bl.a. her, du finder relevante dokumenter, link til Canvas, nyheder fra fx studieadministration og studievejledning, samt eksamensregler og kontaktpersoner m.m.
Noget af indholdet på Studieupdate gælder for alle uddannelser, mens andet indhold er for de enkelte uddannelser.
Du finder din egen uddannelse i menuen foroven. Ellers tjek punktet "Alle uddannelser".
Videoguide: Sådan er Studieupdate opbygget
Se den korte film: https://youtu.be/aEO2K_8_jig
4. Aktivér din studiemail i Canvas
Canvas er erhvervsakademiets læringsportal og omdrejningspunktet for den daglige undervisning. (Log dig ind på Canvas via link på Studieupdate med dit nye password. Du finder link til Canvas fra forsiden af Studieupdate, øverst til højre).
Før du er klar til at bruge Canvas, er der et par trin, du skal igennem.
Du SKAL aktivere din prædefinerede studiemail i Canvas, for at du kan modtage beskeder fra dine undervisere og andre notifikationer fra Canvas.
BEMÆRK: Du skal beholde din studiemail, da den også sikrer dig adgang til andre systemer. Det er også din studiemail, du skal bruge, når du vil maile til akademiet om forskellige ting undervejs i uddannelsen.
Videoguide: Aktivér din studiemail i Canvas
Se den korte film på https://youtu.be/akB1EDa2G2Y
5. Få notifikationer fra Canvas
Du skal indstille, hvor ofte du ønsker at modtage notifikationer fra Canvas. Generelt anbefaler vi, at du takker ja til at få notifikationer, så du ikke går glip af beskeder, frister, upload af nye materialer m.m.
Du har også mulighed for at modtage notifikationerne på sms ved at tilføje dit mobilnummer.
Videoguide: Indstil notifikationer i Canvas
Se den korte film på YouTube: https://youtu.be/E1zTOzL5Xso
6. Installér programmer fra Microsoft Office - inklusiv Microsoft Teams
Som studerende på erhvervsakademiet har du fri adgang til hele Office-pakken. Du logger ind med din skolemail som brugernavn og dit personlige password.
Gå til www.office.com og følg videoguiden herunder.
Videoguide: Installér programmer fra Microsoft Office - inklusiv Microsoft Teams
Se den korte film her: https://youtu.be/NBrOJvkAFxk
Brug for hjælp til it?
Ring til It Servicedesk på tlf. 8936 3200. Her sidder Flemming, Kent og Martin klar til at hjælpe dig.
Åbningstiden i It Servicedesk er:
- mandag-torsdag 8.00-15.30
- fredag 8.00-15.00