Hos os er du ikke bare et nummer i række. Du vil opleve, at din underviser faktisk kender dig. Undervisningen foregår på mindre hold (ca. 35 studerende), og du bliver dygtigere sammen med dine medstuderende og i tæt dialog med dine undervisere.
Hos os er der højt til loftet, rart at være og plads til forskellighed. Dit hold er dit faste fællesskab på uddannelsen. Men i kantineområdet, i fredagsbaren eller til fælles padelturneringer er der god mulighed for at lære andre studerende at kende.
Vi vægter gode studiefaciliteter højt. I alle vores bygninger er der mange muligheder for at sidde og studere – enten alene eller sammen med din gruppe. Som studerende får du adgang til akademiet med dit studiekort 24/7.
Du vil opleve både faglige og sociale arrangementer - fx kurser i at skrive en ansøgning, spændende foredrag, sportsaktiviteter og gode fester. Vi har en række årlige traditioner som Studiebold (indendørs fodbold), padelturneringer og Kapsejlads. Og hvis du selv vil bidrage aktivt til og udvikle på studielivet hos os, så kan du melde dig på banen til både vores festforening, studieråd og akademiråd.
Og du skal selvfølgelig ikke snydes for en fredagsbar. I dagtimerne er vores kælderbar, Basement, åben som studielounge. Her kan I afholde gruppemøder, bruge stedet som læsesal eller bare hænge ud. Baren i Basement åbner torsdag og fredag kl. 11.30 med øl, drinks, musik og festlige aktiviteter. Og ca. én gang pr. mdr flytter fredagsbaren ud i vores store kantineområde.
Du holder dig opdateret om alle kommende events via din kalender på Canvas - der hvor du også finder dit skema.
Hvis du har brug for råd og vejledning under din uddannelse, så er din underviser eller vores studievejledere altid klar til en snak. Hvis du har brug for særlig støtte, så står vores SPS-team klar til at hjælpe dig.
Du skal forvente at bruge ca. 42 timer om ugen på at være studerende hos os.