Gå til indhold (Tryk Enter)
Siden er en del af Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademi Aarhus
Søg
View in English
  • Forside
  • Studerende på videregående uddannelse
    • Systemer og selvbetjening
    • Canvas
    • Eksamen
    • Studie- og karrierevejledning
    • SU og SPS
    • Praktik og job
      • Praktik
      • Studiejob
      • Job som nyuddannet
    • Bibliotek
    • It-vejledning
    • Rejs ud
    • Netværk og råd
    • Faciliteter og praktisk info
  • Deltager på efteruddannelse eller kursus
    • Canvas
    • Faciliteter og praktisk info
    • Eksamen
    • It-support
    • Bibliotek og boghandel
    • Events, konferencer og netværk
    • Hold kontakten med os
    • Kontakt
  • Studiestart på videregående uddannelse
    • Information om din uddannelse
      • Automationsteknolog
      • Datamatiker
      • Financial controller
      • Finansbachelor
      • Finansøkonom
      • It-teknolog
      • Jordbrugsteknolog
      • Laborant
      • Markedsføringsøkonom
      • Miljøteknolog
      • Multimediedesigner
      • Produktionsteknolog
      • Professionsbachelor i business og vandteknologi
      • Professionsbachelor i cybersikkerhed
      • Professionsbachelor i digital konceptudvikling
      • Professionsbachelor i e-commerce og digital marketing
      • Professionsbachelor i e-handel
      • Professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation
      • Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
      • Professionsbachelor i international handel og markedsføring
      • Professionsbachelor i it-arkitektur
      • Professionsbachelor i it-sikkerhed
      • Professionsbachelor i jordbrug, studieretningen natur og miljø
      • Professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi
      • Professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion
      • Professionsbachelor i urban landskabsingeniør
      • Professionsbachelor i webudvikling
      • Professionsbachelor i økonomi og it
      • Service- og oplevelsesøkonom
    • Sådan søger du SU og SPS
    • Opret password og log på
    • Mød tutorerne
    • Spørgsmål og svar
  • Forside
  • Studiestart på videregående uddannelse
  • Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

Pladsen på uddannelsen er først din, når du aktivt har sagt ’ja tak’ til den. Hvis du ikke gør det - eller siger ’nej tak’ - mister du pladsen.

Du skal acceptere din studieplads via beskeden ’Studieplads tilbudt’ på nemStudie inden :

  • tirsdag 8. juli kl. 23.59 (1½-årige professionsbacheloruddannelser)  
  • onsdag 30. juli kl. 23.59 (alle andre uddannelser)

Når du har accepteret din studieplads, får du en ny besked ’Studieplads bekræftet’ i nemStudie med mere information om din studiestart.

De første uger på studiet er fyldt med sociale arrangementer, hvor du kan lære dine medstuderende - og de andre studerende på akademiet - bedre at kende.

Studiestartsprogram - events for alle nye studerende (pdf) - opdateret 1/7

Hold dig opdateret og få mere info på Facebook-siden "Basement Student Bar".

Der kan - udover disse fælles events - være planlagt aktiviteter specifikt for din uddannelse. Find info om det under din uddannelse her 

Vi vil gerne hjælpe dig bedst muligt i gang med dit studie her på Erhvervsakademi Aarhus. Derfor har vi sammensat et online intro-kursus til dig, som du kan gennemføre inden studiestart.

Kurset består af 4 moduler som hver tager ca. 20-30 minutter at gennemføre. Indholdet på kurset er bl.a. overgangen til det at være studerende på en videregående uddannelse, studievaner, motivation og faglige fællesskaber.

Kurset ligger klar til dig på Canvas i løbet af uge 34 - find det under navnet: Studiestartskursus.

Se her, hvordan du kommer på Canvas inden studiestart

Vi anbefaler, du prioriterer kurset - og herigennem hjælper dig selv til at være bedst muligt klædt på til din studiestart og dine år som studerende hos os. 

Digitalt kursus for dig som fx oplever koncentrations- og hukommelsesbesvær, har svingende energi og motivation eller har svært ved sociale og faglige fællesskaber.

StudielivPLUS kan tilgås her og kræver ikke log ind

Du skal have din egen computer med til undervisningen.

Se vores generelle anbefalinger til computeren her – og tjek også, om der er særlige krav til computeren eller dens programmer på netop din uddannelse

Vi anbefaler en bærbar PC eller en Mac.

Tablets og Chromebooks kan ikke anvendes, da påkrævede programmer ikke kan installeres.

Krav til PC:

  • Processor: Intel i5, Ryzen 5 eller lignende/bedre
  • RAM: 8 GB eller mere
  • OS: Windows 11
  • Harddisk: 256 GB SSD

Krav til Mac:

  • OS: Nyeste MAC OS
  • Harddisk: 256 GB SSD

Som studerende på Erhvervsakademi Aarhus får du gratis adgang til Microsoft Office-pakken på din computer. Se vejledning her

Inden studiestart skal du logge på vores it-systemer hjemmefra.

Du kan først logge på, når du får dit midlertidige password med Digital Post ca. 1 uge før studiestart.

Når du er klar til at logge på, kan du bruge video guides her

I løbet af studiestarten får du en grundig introduktion til akademiets it-systemer for studerende.

Får mere info om it-systemer for studerende på Erhvervsakademi Aarhus her

Når boglisterne er klar, ligger de under hver uddannelse her på siden.

Find den uddannelse, du skal starte på

Du kan købe dine bøger i FACTUM BOOKS, som har en afdeling på Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 30.

Vær opmærksom på, at der er klare regler for kopiering og deling af studiebøger. Se mere nedenfor.

Du får adgang til dit skema ca. en uge før studiestarten.

Du kan se dit skema på den digitale læringsplatform, Canvas - som kan tilgås via browser eller via app (både Android og iOs).

Se her, hvordan du kommer på og indstiller Canvas inden studiestart

Se hvordan du søger SU her

Har du en funktionsnedsættelse – fx ordblindhed, ADHD, angst, hjerneskade, synshandicap mv.? Så kan du søge SPS (specialpædagogisk støtte).

Du skal søge hurtigst muligt - og i god tid inden studiestart – da der kan være lang behandlingstid.

Se hvordan du søger SPS her

Har du fuld gang i din sportskarriere, som kommer til at fylde de næste mange år? Så er et elitesport-forløb måske noget for dig. Her får du vejledning og hjælp til at tilrettelægge et fleksibelt uddannelsesforløb, som kan kombineres med netop din sport.

Søg før 4. august kl. 23.59.

Læs mere og søg her

Dit studiekort er dit ID under hele din studietid på Erhvervsakademi Aarhus. Studiekortet er også et nøglekort, der giver dig adgang til akademiets bygninger uden for normal åbningstid. Kortet skal desuden bruges ved print og kopiering.

Du kan også bruge dit studiekort, når du skal dokumentere over for andre, du er studerende – fx for at få studierabat i butikker, på museer, på barer og mange andre steder. 

I løbet af de første uger på studiet skal du - sammen med resten af dit hold - have taget foto til studiekortet i vores fotoautomat. Du får at vide i løbet af studiestarten, hvilken automat du skal bruge og hvornår, du skal have taget dit foto.

Studiekortene bliver delt ud pr. hold i uge 37.

Hos os er du ikke bare et nummer i række. Du vil opleve, at din underviser faktisk kender dig. Undervisningen foregår på mindre hold (ca. 35 studerende), og du bliver dygtigere sammen med dine medstuderende og i tæt dialog med dine undervisere.

Hos os er der højt til loftet, rart at være og plads til forskellighed. Dit hold er dit faste fællesskab på uddannelsen. Men i kantineområdet, i fredagsbaren eller til fælles padelturneringer er der god mulighed for at lære andre studerende at kende.

Vi vægter gode studiefaciliteter højt. I alle vores bygninger er der mange muligheder for at sidde og studere – enten alene eller sammen med din gruppe. Som studerende får du adgang til akademiet med dit studiekort 24/7.

Du vil opleve både faglige og sociale arrangementer - fx kurser i at skrive en ansøgning, spændende foredrag, sportsaktiviteter og gode fester. Vi har en række årlige traditioner som Studiebold (indendørs fodbold), padelturneringer og Kapsejlads. Og hvis du selv vil bidrage aktivt til og udvikle på studielivet hos os, så kan du melde dig på banen til både vores festforening, studieråd og akademiråd.

Og du skal selvfølgelig ikke snydes for en fredagsbar. I dagtimerne er vores kælderbar, Basement, åben som studielounge. Her kan I afholde gruppemøder, bruge stedet som læsesal eller bare hænge ud. Baren i Basement åbner torsdag og fredag kl. 11.30 med øl, drinks, musik og festlige aktiviteter. Og ca. én gang pr. mdr flytter fredagsbaren ud i vores store kantineområde.

Du holder dig opdateret om alle kommende events via din kalender på Canvas - der hvor du også finder dit skema.

Hvis du har brug for råd og vejledning under din uddannelse, så er din underviser eller vores studievejledere altid klar til en snak. Hvis du har brug for særlig støtte, så står vores SPS-team klar til at hjælpe dig.

Du skal forvente at bruge ca. 42 timer om ugen på at være studerende hos os.

Når du er optaget på en uddannelse hos os, har du mulighed for at søge merit.

Læs mere om merit her

Der er klare regler for kopiering og deling af studiebøger – uanset om det er egne trykte bøger, e-bøger eller lånte bøger.

Her får du et overblik:

  • Du må kopiere en hel trykt bog, du har købt eller lånt – men kun til eget brug
  • Du må skanne 30 sider (dog max 20%) af en trykt bog, du har købt eller lånt
  • Du må printe en hel e-bog, du selv har købt hos en boghandler eller et forlag – men kun til eget brug
  • Du må printe 30 sider (dog max 20 %) af en e-bog, du har lånt
  • Hvis du digitaliserer en trykt tekst, gælder de samme regler som for e-bøger
  • Du må dele digitale tekster (fx e-bøger eller scannede trykte tekster) med dine medstuderende via fx Canvas – men stadigvæk kun 30 sider (dog max 20%) af hele bogen
  • Husk at en e-bog, lyd-bog osv. har samme ophavsret som fx software. Dvs. din adgang til materialet er personlig. Det betyder, du ikke må dele hele materialet elektronisk (hverken gratis eller mod betaling)

Vær opmærksom på disse undtagelser:

  • Materialer fra Nota må ikke deles
  • Materialer, hvor det eksplicit er nævnt, at materialet ikke må kopieres (fx Standarder fra Dansk Standard), må selvfølgelig ikke deles – heller ikke i trykt format

Bliv klogere på kopiering og deling af studiebøger her 

Når du skal flytte til Aarhus for at studere, kan du søge en ungdoms- eller kollegiebolig via Ungdomsbolig Aarhus. 

Der findes desuden et stort privat boligmarked og en lang række private boligportaler, hvor du kan søge ledige boliger i Aarhus.

Erhvervsakademi Aarhus' videregående uddannelser bor i tre bygninger på Sønderhøj i Viby. De tre bygninger ligger lige ved siden af hinanden - og tæt på både tog, letbane og bus. Fællesfaciliteter som bibliotek, kantine og studievejledning ligger på Sønderhøj 30.   

Se her, hvordan du finder vej til din bygning

Hvis du er studerende på en videregående uddannelse og får SU, kan du få rabat på din daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted.

Du skal overholde de samme frister, som gælder for at søge SU. 

Du kan søge om et Ungdomskort på ungdomskort.dk

Du kan søge om kilometerpenge, hvis du ikke kan benytte offentlig transport, eller hvis turen med det offentlige forlænger din rejsetid med mere end to timer. Læs mere om kilometerpenge her

En uge før studiestart får du igen en besked i nemStudie: ’Information om studiestart’.

Du får efterfølgende også en mail fra din uddannelse med vigtig information om din studiestart.

Du vil samtidig modtage besked med Digital Post om log in til vores systemer, som du skal logge på inden studiestart. Se hvordan du logger på her

Efter studiestart opdateres denne side ikke længere. Du skal nu finde al info om uddannelsen og din studietid – og får beskeder fra os – i Canvas og på studerende.eaaa.dk

Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte den administrative koordinator på din uddannelse. Du finder mail-adresse og telefonnummer under den enkelte uddannelse her

På studerende.eaaa.dk kan du finde svar på det meste ang. din studietid. 

Du kan desuden altid få hjælp hos:

  • Studie- og karrierevejledningen
  • SU og SPS
  • Internationalt kontor
  • Biblioteket
  • Dine undervisere - eller en anden medarbejder 

Kontakt os

Erhvervsakademi Aarhus
Sønderhøj 30, 8260 Viby J
Telefon: 7228 6000
Mail: info@eaaa.dk

CVR 31677971
EAN 5798000560307

  • Find medarbejder
  • Persondatapolitik
  • Opdater dit cookie-samtykke
  • Tilgængelighedserklæring

Følg os

Facebook YouTube LinkedIn X (Twitter) Instagram