Akademirådet er din mulighed for at få direkte indflydelse på din og dine medstuderendes hverdag som studerende på Erhvervsakademi Aarhus. Rådets primære opgave er at skabe gode forhold for alle studerende på Erhvervsakademi Aarhus - på tværs af hold, uddannelser og nationaliteter.
Der afholdes min. to møder pr. semester.
Akademirådet skal repræsentere akademiets studerende i formelle organer, herunder udpege to medlemmer til Erhvervsakademi Aarhus’ bestyrelse.
Rådet mødes jævnligt med relevante medarbejdere til høring og diskussion af emner som fx trivselsundersøgelse, politikker, faciliteter og kantine. Herudover modtager akademirådet meget gerne input direkte fra studerende, som også kan inviteres ind og præsentere emnet foran rådet.
Akademirådet samarbejder med studierådene på hver uddannelse. Akademirådet modtager emner fra studierådene, som skal viderebringes til akademiets ledelse. Ved høringer med akademiets medarbejdere varsler akademirådet de enkelte studieråd inden, så de kan levere input.
Medlemmerne af akademirådet udgøres – så vidt muligt – af repræsentanter fra alle akademiets uddannelser. Uddannelserne og/eller deres studieråd indstiller medlemmer til akademirådet. Formandsvalg og valg til øvrige poster i akademirådet, afholdes ved 3. møde efter sommer studiestart (typisk december).
Forretningsorden
Forretningsorden for akademirådet (pdf)
Referater
Her finder du referater fra møderne i akademirådet
Kontakt
Skriv til akademirådets formand på academycouncil@eaaa.dk
Tilskud
Akademirådet har modtaget tilskud fra Uddannelses- og Forskningsministeriet: Læs om tilskuddet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (pdf)